Rådgivning
-
Fra den centrale kernefortælling til kommunikationsstrategien. Og fra drejebogen til LinkedIn-profilen til pitchet i Løvens Hule. Baseret på over 20 års erfaring fra bureau-, ngo- og medieverdenen.
-
Alt fra en skarp webtekst, en målrettet SoMe-post, eller et engagerende nyhedsbrev til et komplet website, eller et copy deck i jeres egen tone of voice, klar til brug på tværs af kanaler. For ikke at nævne gode interviews og artikler, der fanger og fastholder læseren.
-
Udvikling af stærke kommunikationskampagner på tværs af kanaler - med alt, hvad det hører til af skarpe budskaber, udtryk og indhold.
-
Fra idé til færdige afsnit - inklusiv redigering og teknisk opsætning. Uanset om det er et enkelt set-up med vært og gæst i studiet, eller en hel serie baseret på reportageinterviews, storytelling og levende lydbilleder.
-
Om alt inden for kommunikation – for eksempel et forløb med fire workshops, hvor vi udforsker, hvad en tone of voice egentlig er, og hvordan I kan styrke og skærpe jeres egen.
-
Prisen afhænger af opgavens karakter og omfang. Fortæl mig gerne om din opgave, så sender jeg et overslag over tidsforbrug og pris.
Har du tilbagevendende opgaver - faste eller semifaste - tilbyder jeg en fordelagtig rabat.
Journalist & Creative Director
Rundet af Østjylland, hvor jeg er vokset op.
Læst og lært i Australien, Schweiz og England.
Og grebet af København, hvor jeg bor i dag.
Her har jeg elsket hvert minut som kommunikationsrådgiver og tekstforfatter på Kunde & Co., som kommunikationsmedarbejder hos CARE Danmark, global copywriter for Louis Poulsen og som tilrettelægger, vært og redaktør på DRs P1.
Nu glæder jeg mig hver dag til at gå på arbejde som selvstændig for at skabe værdi for virksomheder og organisationer som din.